Birk anbefaler Myrepatter

Jeg anbefaler

Myrepatter - I Kina spiser de børn

Da jeg læste bogen var den meget uhyggelig på en god måde. Jeg kunne nemlig forestille mig handlingen, hvor også tegningerne i begyndelsen af hvert kapitel hjalp med at skabe den uhyggelige stemning.

Det handler den om:

Handlingen begynder i en folkeskoleklasse, hvor man følger drengen Leo. Klassen bliver undervist om Kina og deres børnebegrænsningspolitik. Leo bliver nysgerrig og taler med sin far om det. Faren overdriver meget og fortæller skræmmende historier om Kina og landets børnebegrænsning. Nu bliver man rullet ind i et uhyggeligt univers.

Mere kan jeg ikke sige, for så spoiler jeg for meget. Men der er også lidt romantik i bogen, for i Leos klasse er der en pige, som hedder Mia. Leo synes, at hun er smuk og meget klog, og han synes, at hendes hår dufter af blomster.

Når man læser bogen til ende, får man samtidig informationer om FN’s Verdens Mål.

Min mening:

Jeg vil give bogen 4 ud af 5 stjerner. Den får ikke 5 stjerner, fordi den er lidt svær at forstå i begyndelsen. Jeg håber, der kommer en to’er.

 

/Birk