Bidt af vampyrer?

 

Har du lagt mærke til, at der tales meget om Dracula i disse dage? Det skyldes måske, at der kommet en ny tv-serie om Dracula, som bare er alt for uhyggelig - i hvert fald for mig!

 

Hvis du er interesseret i Dracula og vampyrer - men måske ikke må se tv-serien for dine forældre - så kan du kaste dig over disse bøger, som du finder nederst på siden.
 

Og hvis du nogensinde har tænkt, at det ville være ret cool at være vampyr, så får du hurtigt fordelene og ulemerne her:  

 

 

5 fordele og 5 ulemper ved at være vampyr:

 

Fordele:

 

1. Vampyrer lever for evigt.

2. Selvom de lever for evigt, så bliver de ikke gamle med grå hår og rynker.

3. De kan forvandle sig til en flagermus og flyve.

4. De kan hypnotisere andre til at gøre ting for sig.

5. De er overnaturligt stærke.

 

 

Ulemper:

 

1. Vampyrer kan ikke tåle hvidløg. Så vink farvel til hvidløgsbrød, tzatziki og kebab med chili/hvidløg!

(Faktisk skal de vinke farvel til mad i det hele taget – for vampyrer spiser ikke. De drikker bare blod.)

2. De kan ikke tåle sollys – og der findes ikke vampyrsolcreme.

3. Vampyrer kan heller ikke tåle sølv – så de kan ikke bruge sølvtøj eller gå med smykker af sølv.

4. De er konstant sultne efter blod – så der er fare for, at de kommer til at spise deres venner ... ups …

5. De sover i en ligkiste – Det i sig selv er jo super creepy, men tænk lige over, hvis du KUN kunne sove på ryggen ... ikke ret behageligt, vel?