Alma anbefaler Naja Münster - En nat i centret

Naja Münster - En nat i centret

Bogen handler om, at Naja og Frigge er sammen, og de er i gang med at designe deres helt egen tøjbutik. MEN... De har lovet Hanne/Najas mor at gå med Mini, men det gør de ikke. De lader som om, de har glemt det, fordi de har det megasjovt. Lidt tid senere kommer Hanne ned og er mega sur og siger, at Mini har lavet en lort midt i køkkenet. Hun siger, at Naja skal samle den op.

Det bliver aftentid, og hele familien skal ud at gå en lang tur. Det gider Naja slet ikke, og Frigge er bare høflig og siger, hun gerne vil med. Hanne lokker med en overraskelse hvis de tager med. På turen sker der noget meget uhyggeligt og spændende.

Hvis du vil vide, hvad der skete midt i skoven, og hvad overraskelsen er, skal du læse denne her bog med det samme.

Min mening:

Jeg giver bogen 5 stjerner, fordi den er megagod, og hver eneste gang jeg skulle lægge den fra mig, skulle jeg “bare lige” læse en side mere. Den er så sjov.

Den er lige noget for dig, hvis...

... du elsker spænding, venskab og sjove bøger.

 

/Alma